Modifikationer med linolie.
Vi har nok alle lyst til at forbedre vores
anlæg da det er dyrt at skifte ud til noget bedre og der er meget at hente med
små simple ting, virkelig meget endda. Og så er det også sjovt.
Jeg vil foreslå brug af linolie til dem der
ikke har gjort det endnu. Og det kan afprøves uden de store udlæg, og der er
fortrydelsesmulighed.
Linolie har den store gode ting, at den
tiltrækker fugt. Og fugt det aflader.
Man starter med, efter man har lyttet til
kendt musik, at indsmøre bundpladen i sin cd afspiller med linolie. Hvis den er
dobbelt bundet, som på min Marantz CD 17 K.I., så bør det også gøres inden i.
Linolien virker bedst, når den er oxyderet. Men det vil kunne høres med det
samme alligevel. Det er i hvert fald min erfaring.
Skulle man fortryde, kan den fjernes igen.
Men når bundpladen er valgt som det første, så er det fordi det så ikke ses.
Og så er det sjove, at lytte. Er der sket
noget med lyden?
Min erfaring er med min Marantz CD 17 K.I.
Sign., at efter der kom linolie på bundpladen indvendig og udvendig er, at der
kom mere stilhed og ro. Mere renhed og lyde fra musiker der rørte på sig, kom
bedre frem.
Så det næste det kan gøres er, at indsmøre
undersiden af låget, bagstykket og siderne. Ja alle de dele af kabinettet der
kan ses, får sig en gang lindolie. Og en sjov ting er, at når låget fjernes på
ens apparater, så bliver der mere højt til loftet i musikken. Og linolien gør,
at noget af den negative påvirkning som låget gør, bliver reduceret. Det vil
dog stadig væk være bedst at spille musik uden låg.
En ting der virkelig rykker er linolie på
transformatoren i forstærkeren. Jeg oplevede igen, at der blev mere stilhed. Og
dermed følger at meget lave lyde kan høres bedre.
Bassen bliver nemmere at følge og virker
som der er mere tryk på. Der er kommet nye nuancer i musikken.
Musikken er blevet mere dynamisk. Linolien
bør nok være tør før man spiller musik.
Det er herligt, at man kan forbedre sit
anlæg næsten gratis. Og så skal man til at genhøre sine CD’er.
Med venlig hilsen
Sven Palvig.
________________________________________________________________________________________________